Idrætsklubbens støtteforening "sejler" på forskellige ruter rundt i sognet søndagen før fastelavn. Fastelavnsbåden er en gammel tradition, som vi har holdt i live siden 1920'erne (om end med lange pauser).
Hovedformålet er at samle penge ind til idrætsklubbens arbejde, men både "søfolkene" og alle vi andre får en oplevelse ud af det.
Mandskabet består af kaptajn, styrmand, bådsmand, en flok menige matroser, én eller flere musikere, en klovn og en dummepeter. De sidstnævnte løber til folks døre med raslebøssen. Og så bliver der ellers sunget - og måske også drukket lidt - i dagens løb.
Ud over dette er foreningen arrangør af byfesten og et årligt "Open by Night"-arrangement.
Tlf. til Kristian Kjeldsen (formand): 29869167
Mail: kristiankjeldsen@outlook.dk